Mand smadrer sin lejlighed i 10 timers raseri

1. juli 2019 16:29 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En mand havde svært ved at tøjle temperamentet.

Mand smadrer sin lejlighed i 10 timers raseri
Politiet måtte rykke ud flere gange til samme adresse. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Klokken 15.57 fik politiet en anmeldelse om, at der var husspetakler mellem en mand og en kvinde i en lejlighed i Greve. Der lød høje råb fra lejligheden, men det lykkedes i første omgang politiet at få telefonisk kontakt med den mand, der var en del af husspetaklet.

Til politiet oplyste han, at han havde været ophidset, men at han igen var faldet ro på gemytterne. Derfor var der heller ikke behov for politiets hjælp – troede man, fordi klokken 17.50 var den gal igen, da bekymrede naboer så, at der blev smidt stole ud af vinduet i lejligheden.

En patrulje kørte derfor ud til stedet, hvor de tog en snak med den mandlige part, der igen var faldet til ro. Her lovede manden, at der ikke ville komme flere problemer på adressen. Men klokken 19.15 var den altså gal igen. Endnu engang kørte en patrulje til stedet, hvor de fandt manden sovende i sofaen, mens inventaret i lejligheden var smadret. Kvinden var ingen steder at se på adressen.

Endnu en udrykning

Men lige over tre kvarter efter, at politiet havdeværet der anden gang, så modtog poltiet endnu en anmeldelse – denne gang skulle der blive kastet med ting i lejligheden. Da politiet ankom til adressen var ingen dog hjemme, men her stopper mysteriet ikke.

Klokken 21.20 kom manden retur til stedet, hvor han smed med glas og råbte foran begyggelsen. Men herefter blev der i en periode ro på adressen. Dette fik politiet til at tro, at konflikten var overstået, skriver Midt- og Vestsjælland Politi i døgnrapporten.

Det var dog langt fra tilfældet.

01.35 blev telefonerne rødglødende hos politiet, der modtog flere anmeldelser om, at der igen var larm og ballade i lejligheden. Derfor valgte Midt- og Vestsjællands Politi at sende endnu en patruljevogn til stedet, hvor de valgte at anholde den 43-årige mand, der blev taget med til stationen.

Det gav nattero på stedet – og næste morgen blev manden løsladt uden at være sigtet for noget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu