ANNONCE

Mand smidt i spjældet for coronasnyd

18. september 2020 22:32 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

- En alvorlig sag, siger politiet.

Mand smidt i spjældet for coronasnyd
En mand har svindlet med corona-lønkompensation, mener politiet. Foto: Scanpix

En 54-årig mand er efter flere ransagninger blevet varetægtsfængslet mistænkt for svindel med corona-kompensation, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der efterforsker sagen, i en pressemeddelelse.

Manden blev fængslet i et grundlovsforhør, der foregik ved retten i Nykøbing Falster for lukkede døre, og han skal altså sidde bag tremmer til foreløbig den 28. september.

Politiet oplyser, at den 54-årige er sigtet for svindel med lønkompensation under henvisning til Covid-19 for cirka en halv million kroner.

Han blev sammen med en 46-årig kvinde anholdt torsdag efter ransagninger i København og på Nordsjælland. Kvinden blev dog løsladt efter afhøring, skriver politiet. Hun er sigtet endnu.

De to sigtede er fra Københavnsområdet, og anholdelserne har i øvrigt forbindelse til en sag fra den 16. juni 2020, hvor to personer allerede er varetægtsfængslet.

– Der er i politiets øjne tale om en alvorlig sag, når der er mistanke om misbrug af de særlige Covid-19-kompensationsmidler, udtaler politiinspektør Kim Kliver.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke yderligere kommentarer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu