ANNONCE

Mand stukket i brystet

24. november 2020 06:27 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Mandag aften blev et bosted i Vejle afspærret. Der var tale om et knivstikkeri.

Mand stukket i brystet
En 76-årig mand blev mandag aften stukket i brystet af en 41-årig kvinde. Foto: Genre

Opdateret artikel klokken 11.48: 

Mandag aften skete der en alvorlig hændelse på bostedet Sukkertoppen i Vejle.

Tidligere har Sydøstjyllands Politi kun villet fortælle, at der var tale om personfarlig kriminalitet.

Nu er det kommet frem, at en 76-årig mandlig beboer på bostedet er blevet stukket ned af en 41-årig kvindelig beboer. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Hændelsen skete uden en forudgående konflikt imellem dem.

Den 76-årige blev stukket med et stik i venstre side af brystkassen og er uden for livsfare.

Hun skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag, hvor hun sigtes for forsøg på manddrab.

Original artikel: 

Omkring klokken 18.30 rykkede Sydøstjyllands Politi massivt ud til et bosted i Vejle.

Her blev en mand kort tid efter hentet med lægehelikopter, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Derudover foretog politiet afspærringer ved bostedet.

Mandag aften oplyste vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum til lokalmediet, at der var spærret, fordi politiet arbejdede på at sikre sig spor.

Vagtchefen kunne dog kun oplyse, at de efterforsker sagen som en personfarlig sag, men havde ikke yderligere at tilføje.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu