ANNONCE

Mand stukket i maven: Hans forklaring ændrede alt

30. maj 2020 19:17 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Afhøring af den forurettede ændrede pludselig hele scenariet.

En 17-årig dreng og en 31-årig kvinde skulle efter planen fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 16. Her krævedes de varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg på en 41-årig mand i en lejlighed i Hvidovre.

Se mere video hos Local Eyes

I sidste øjeblik blev grundlovsforhøret dog aflyst, fortæller Peter Grønbek, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi. Den beslutning blev truffet, da det lykkedes at afhøre den forurettede, der blev stukket med kniv to gange i maven.

– Efter at have hørt hans forklaring blev grundlovsforhøret droppet, og de sigtede blev begge løsladt, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. Sigtelsen for drabsforsøg bliver dog umiddelbart opretholdt, men skal vurderes juridisk, siger han.

Ingen livsfare

Generelt er der dog ikke meget nyt i sagen, der tog sin begyndelse tidligt lørdag morgen i en lejlighed på Hvidovrevej i Hvidovre. Politiet rykkede ud klokken 05.42 lørdag morgen. Det 41-årige offer blev tidligt meldt uden for livsfare.

Han blev behandlet for sine skader på Rigshospitalet.

To personer blev fundet i lejligheden og derefter anholdt og sigtet for drabsforsøg. Politiet var dog allerede ved den lejlighed i tvivl om, hvor vidt de havde noget reelt med sagen at gøre.

– De anholdte og forurettede kender hinanden, men som sagt kan det være, at det er en helt anden, som er gerningsmand til det, sagde morgenens vagtchef Henrik Andreasen til Ritzau. Motivet er stadig ukendt.

Travl vej

Københavns Vestegns Politi må i disse dage kende Hvidovrevej – der retfærdigvis strækker sig over en del kilometer – ud og ind.

Natten til fredag var politiet to gange massivt til stede andre steder på vejen.

Det skyldtes henholdsvis et knivstikkeri, hvor en 22-årig blev ramt og seks blev anholdt, samt en episode, hvor en mand var i besiddelse af en pistol i en lejlighed.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu