Mand stukket ned: Gerningsmand flygtet

5. juli 2019 17:24 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En mand er blevet stukket i armen - nu leder politiet efter gerningsmanden.

Del:

Fredag eftermiddag har der udspillet sig en episode i det aalborgensiske byliv. Nærmere bestemt ved Kontiki Bar på Ågade har politi og behandlere været til stede.

– Jeg kan bekræfte, at vi har en anmeldelse om en, der er stukket med en kniv. Han er ramt i armen, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Fallberg til Newsbreak.dk.

Politiet forklarer videre, at de har en meget stærk formodning til, hvad der udløste knivstikkeriet.

– Vi formoder det er et skænderi mellem to personer, der har ført til knivstikkeriet. Kort efter episoden, der kører gerningsmanden derfra i en mørk personbil, oplyser Jess Fallberg til Newsbreak.dk.

Jess Fallberg oplyser til Newsbreak.dk, at manden, der er blevet stukket, er ved bevidsthed og at politiet har kunnet tale med manden.

– Vi er igang med noget afhøring af den forurettede. Vi har en idé om hvor gerningsmanden, der kørte væk, kan opholde sig, så det undersøger vi nu, lyder det videre.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu