Mand uden overtøj kan næppe klare sig selv: Politiet offentliggør foto

3. december 2018 17:32 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiet efterlyser mandag eftermiddag en 67-årig mand, der næppe kan tage vare på sig selv, og som har forladt sit hjem uden overtøj.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, forlod en 67-årig mand mandag ved middagstid sit hjem i Kalvehave.

Da manden er forsvundet uden overtøj og efter politiets udsagn ikke kan klare sig selv, udsendte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag midt på eftermiddagen en efterlysning af ham.

Da manden stadig ikke er dukket op, har politiet nu valgt at offentliggøre et billede af ham – samt indsætte hunde og droner i forsøget på at finde ham.

Det oplyser politiet på Twitter.

Politiet beder i samme ombæring offentligheden om hjælp til at finde manden.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu