ANNONCE

Manden bag legendarisk Disney-stemme død

6. april 2021 19:57 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

En af USA's helt store stemmer, Mark Elliot, er gået bort 81 år gammel

Manden bag legendarisk Disney-stemme død
Amerikanske Mark Elliot, der har lagt stemme til et utal af store Disney produktioner er død. Han blev 81 år gammel. Foto: Colourbox.

Amerikanske Mark Elliot, der først og fremmest blev kendt for sin stemme, ikke mindst i Disney regi, er gået bort 81 år gammel.

Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.

Mark Elliot, som kæmpede med lungekræft, døde lørdag den 3. april på et hospital i Los Angeles efter at være blevet ramt af flere hjerteanfald.

Det Vilde Ræs

Dødsfaldet bekræftes også i et opslag på Twitter af hans kollega Joe Cipriano.

“Mark Elliott 1939 – 2021,” skriver Joe Cipriano i opslaget, der også indeholder en emoji – et brudt hjerte – samt et foto af de to kolleger sammen.

Mark Elliot fik sit gennembrud som stemmen i traileren til filmen ‘Smokey and the Bandit’ – eller ‘Det vilde Ræs’ som vi kender den her hjemme – samt i radiokampagnen til den første af Star Wars-filmene.

Siden, fra 1983 til 1996, lagde han stemme til introerne i en lang række Disney storfilm som ‘Skønheden og Udyret’, ‘Aladdin’, ‘Løvenes Konge’, Tarzan’ , ‘Peter Pan’ og flere andre.

Udover at være tilknyttet Disney, blev han også flittigt benyttet af de store amerikanske TV-stationer CBS og FOX.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu