ANNONCE

Mange giver frivilligt oplysninger til hackere

28. oktober 2020 14:39 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

De oplysninger, vi lægger på nettet, kan misbruges af hackere.

Mange giver frivilligt oplysninger til hackere
Tænker du over, hvilke oplysninger, du gør tilgængelige for hackere? Foto: Scanpix

Internettet kan være en jungle. Omkring hvert hjørne lurer en potentiel fare. Ifølge sikkerhedsvirksomheden Bitdefender er mange ikke engang opmærksomme på, hvor mange oplysninger, vi selv fodrer lyssky typer med.

For eksempel, påpeger Bitdefender, kan det være, du har en profil på Facebook eller Linkedin. Her står dit navn, måske dit arbejde, og din uddannelse. Det kan også lade sig gøre at finde oplysninger om kolleger eller venner.

Hvis du står i folkeregistret uden skjult adresse, kan man derfor på kort tid finde både privatadresse og telefonnumre. Kort fortalt, er det altså forholdsvis let at finde mange oplysninger om dig – og de kan bruges til at målrette svindel.

“Forestil dig nu, at en hacker leder efter nye ofre, og det skal være så let som muligt at udføre et angreb – går vedkommende mon efter den person, der næsten er usynlig på nettet, eller den person der dagligt deler sin hverdag med hele verden? Jo bedre en hacker kan lære dig at kende, desto større er vedkommendes chancer for at lykkes med sit angreb”, skriver Bitdefender.

Virksomheden henleder derfor opmærksomheden på, at du stopper op og tænker over, hvilke informationer, du lægger på internettet – for det går stærkt.

“Det er selvfølgelig et meget stort stykke arbejde for en hacker at gå så målrettet efter et offer, men realiteten er, at det er en reel mulighed for kriminelle, der vil stjæle fra dig eller afpresse dig”, står det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu