Mange gør det: Denne opvaskevane er tåbelig

23. marts 2019 12:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Skal man, eller skal man ikke skylle af, før man stiller i opvaskemaskinen? Få svaret her.

At skylle eller ikke at skylle er sikkert et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, når der skal fyldes i opvaskemaskinen.

Men faktisk er det ikke alene unødvendigt at skylle af – det er en decideret dårlig vane, fordi man bruger en masse unødvendigt vand på noget, de fleste opvaskemaskiner alligevel sagtens kan klare.

Det skriver det amerikanske magasin, Family Handyman.

Ifølge Samvirke bruger man op til syv gange så meget vand, når man skyller af i hånden, som hvis opvaskemaskinen gør det – så der er altså både tid og penge at spare ved ikke at skylle af selv.

Du må gerne skrabe

Samvirke skriver desuden, at det er en god idé at skrabe eventuelle rester af tallerkenerne ned i skraldespanden – men i langt de fleste tilfælde er det altså ikke nødvendigt med en tur under vandhanen.

Hvis du skyller tallerkener, glas og bestik af, fordi du oplever, at opvaskemaskinen ikke kan gøre det ordentligt rent, kan det dog i stedet være, at der er noget galt med din opvaskemaskine.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal gøre, hvis din opvasker ikke vasker rent. Her kan du også se, hvad du aldrig må komme i opvaskeren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu