ANNONCE

Mange slipper med skrækken hos presset kæde

2. september 2020 19:51 | Af: Massimo Grillo, ms@newsbreak.dk

Hotelfyringer: Mange stillinger blev reddet på målstregen, men det er stadig alvorlige tider hos hotelkæden Scandic

Mange slipper med skrækken hos presset kæde
COVID-19 har været hård ved hotelbranchen bla. Scandic-kæden. Foto: Scandic.dk pressefotos

Det blev ikke til så mange fyringer som først varslet, men Scandic-kæden har stadig måttet afskedige 170 personer. For knap to uger meldte kæden ude, at coronakrisen betød farvel til 250 kolleger.

– Det er absolut et plaster på såret, men i stor udstrækning er dette en meget hård periode for vores branche, siger administrerende direktør Søren Faerber til Newsbreak.dk

Han oplyser, at det er lykkedes at begrænse skære fyringerne ned med 80 stillinger takket være arbejdstidsreducering, opsigelser, frivillige fratrædelse og såkaldte “konstruktive samtaler med relevante tillidsrepræsentanter”.

Han understreger, at de langt færre fyringer intet har med weekendens trepartsaftale om arbejdsfordeling.

– Det har intet med den at gøre. Den er kommet så sent. Det kan godt være, den kan blive god på sigt, men det er på ingen måde den, der har reddet 80 stillinger hos os, siger Scandics direktør.

Først i 2022

Tværtimod forudser han, at det var endog meget lang tid, før hotel- og restaurationsbranchen er tilbage på fuld omsætningsstyrke.

– Mange spørger, “hvad så når I er på den anden side”? Jeg siger bare: På den anden side af hvad? Vi skal forbi 2021 og ind i 2022, før vi realistisk set er på samme niveau som før corona, siger Søren Faerber.

Det er især kædens hoteller i København, der har været hårdt ramt.

Også i landets næststørste by, Aarhus, har hotel- og restaurantionsbranchen været ramt hårdt.  Omsætningen i de aarhusianske hoteller og restauranter er i gennemsnit faldet med 38 procent i år i forhold til 2019. Enkelte har mistet hele 75 – 100 procent af omsætningen, mens hovedparten har tabt 25-75 pct. af deres omsætning. Det viser en undersøgelse, som Valeur Analyse har lavet for Borgmesterens Afdeling i Aarhus kommune.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu