Træt og sløv? Så mangler du nok dette

20. januar 2019 20:01 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Mangel på B12 vitamin bliver mere og mere udbredt blandt danskere.

Mangel på b12 vitamin er et stigende problem blandt danskerne.

Ifølge Ekstra Bladet, der har talt med formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, er antallet af danskere med mangel på b12 vitamin fordoblet de seneste 20 år.

Omkring 115.400 personer skulle i skrivende stund være i behandling for lidelsen.

– At flere får B12-mangel er nok i sidste ende et symptom på den måde, vi lever på i det samfund, vi har skruet sammen. Det handler om livsbetingelser og det, der hører til, nemlig at vi bruger medicin eller kost for at lappe på vores stressede livsstil, siger Anders Beich til Ekstra Bladet.

Symptomer på lidelsen

Ifølge Sundhed.dk og Netdoktor kommer symptomerne på, at man mangler b12 vitamin langsomt snigende.

Hvis man igennem en længere periode mangler b12 vitamin kan det medføre, at man kommer til at lide af blodmangel. Det medfører, at man bliver træt, får åndenød og at man bliver svimmel.

Øvrige symptomer på b12 vitamin-mangel kan være nedsat smagssans, en rød, afglattet tunge og fordøjelsesbesvær.

Patienter med lidelsen kan desuden risikere at udvikle demens og depression.

Årsager til b12-mangel

Grunden til at nogle mennesker kommer til at mangle b12 vitamin skyldes for det meste enten, at man ikke får nok af vitaminet gennem kosten, eller at patientens krop har svært ved at optage stoffet.

Man får typisk b12 vitamin gennem kosten ved at spise animalske produkter som æg, mælk og kød, men hvis man for eksempel er vegetar eller veganer kan det komme til at knibe med at få nok af vitaminet gennem kosten ifølge Sundhed.dk.

Behandling af mangel på b12 vitamin

Man kan behandle lidelsen ved for eksempel at tage koststilskud med b12 vitamin, hvis man ikke får nok gennem sin normale kost.

Dog kan det ifølge Sundhed.dk også være nødvendigt at give indsprøjtninger med b12-vitamin, hvis koststilskud ikke er tilstrækkeligt.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fødevarer det er tilrådeligt at indtage, hvis du vil undgå mangel på b12 vitamin.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er  symptomerne?

Symptomerne kommer langsomt snigende og kan blandt andet være blodmangel, som gør folk med lidelsen trætte og uoplagte.

Hvad skyldes mangel på b12 vitamin?

At man enten ikke kan optage vitaminet effektivt nok i kroppen, eller at man simpelthen ikke får nok b12 vitamin i kosten.

Hvordan behandler man mangel på b12 vitamin?

Behandling vil typisk ske ved, at patienter begynder at tage kosttilskud med b12 vitamin. Indsprøjtninger med vitaminet er også en typisk måde at behandle for lidelsen.

Fakta

Mangler du vitaminer? Her er symptomerne

Vitaminmangel findes i mange afskygninger og former, og symptomerne er langt fra de samme, hvis man mangler det ene eller det andet vitamin.

Herunder kan du se symptomerne på mangel på de specifikke vitaminer.

Vitamin A

Vitamin B1 (thiamin)

Vitamin B2 (riboflavin)

Vitamin B3 (nicotinamid)

Vitamin B5 (pantotensyre)

Vitamin B6 (pyridoxin)

Vitamin B12 (cyanocobalamin)

Vitamin C

Vitamin D

Vitamin E

Vitamin K

Biotin

Folsyre

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu