Mangler du et (uopbrudt) pengeskab?

8. maj 2018 11:24 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er indleveret et pengeskab. Nu mangler politiet ejeren.

Mangler du et (uopbrudt) pengeskab?
Sådan ser pengeskabet ud. Har du nøgle og/eller kode, så kontakt politiet. Foto: Politiet.
Del:

Det er ikke en scene i en Olsen Banden-film, men den rene og skinbarlige virkelighed: Et pengeskab er blevet fundet efterladt.

Nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi – via et opslag på Twitter – ejeren.

Pengeskabet af mærkeet Tann blev fundet tilbage i marts i Turesø-området – helt præcist den 13. Det blev herefter indleveret til politistationen i Køge.

Pengeskabet er cirka 90 centimeter højt og 70 centimeter bredt. (Se også billede).

“Har du nøgle og rette kode, så kontakt politiet i Køge på telefon 46351448”, slutter opslaget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu