Markant skikkelse dropper Det Hvide Hus

13. juni 2019 22:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, forlader sin stilling ved udgangen af juni.

Markant skikkelse dropper Det Hvide Hus
Sarah Sanders stopper i Det Hvide Hus. Foto: Scanpix

Talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders fratræder sin stilling

Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sarah Sanders forlader stillingen ved udgangen af juni.

– Hun er en helt særlig person med ekstraordinære talenter, som har gjort et fantastisk stykke arbejde!

– Jeg håber, at hun beslutter at gå efter posten som guvernør for Arkansas – hun ville være fantastisk, skriver Donald Trump på Twitter.

Noget tyder på, at det er planen. Flere amerikanske medier skriver nemlig, at de fra pålidelige kilder hører, at Sanders vil gøre netop det.

Sarah Huckabee Sanders har faktisk været en del af Trumps Hvide Hus-besætning siden dag 1. Hun tog over som hovedansvarlig for pressen, da Sean Spicer, der tidligere bedrev det hverv, trak sig.

Inden det havde Sanders dog været i kulissen som Spicers underordnede.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu