Marys skovalg har fået de sociale medier til at koge

8. november 2018 14:21 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Under kronprinsparrets tur til Italien troppede Mary op i et sæt utraditionelle sko. Det har nu fået adskillige folk til tasterne på de sociale medier.

Som de fleste nok er bekendt med, er det danske kronprinspar for øjeblikket i Italien i forbindelse med et stort dansk ervhervsfremstød i det sydeuropæiske land.

I den forbindelse var Frederik og Mary forbi Terme Di Caracalla i Rom, og her har specielt en detalje vakt opsigt på de sociale medier.

Kronprinsesse Mary valgte nemlig at møde op til fremvisningen i et sæt hvide Nike-sko.

Det har fået adskillige brugere på Facebook til tasterne – dog er det for langt de flestes vedkommende med lovprisningerne af Mary, som bliver rost for sit praktiske valg af fodtøj.

Det sker i kommentarsporet til et opslag på Facebook fra Kongehuset.

– Som altid smuk og denne gang ser vi også Kronprinsessen i praktisk fodtøj. Stadig elegant, stadig feminin og smuk …. Bravo, skriver brugeren Lone Maj Jørgensen blandt andet på Facebook.

– Dejligt at se, at fornuftige sko også kan bruges på officielle besøg, skriver brugeren Lisbet Svendsen også.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder af de famøse sko.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu