Masseanholdelse efter vild biljagt

10. april 2019 10:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet fik pludseligt travlt tirsdag aften.

Hele ni personer blev tirsdag aften anholdt efter det, som formodes Video: Local Eyes.

En biljagt tirsdag i Vollsmose i Odense kastede ni anholdelser af sig.

Ifølge Fyens.dk  udspillede den jagt sig i Skibshuskvarteret og Vollsmose. Fyns Politi oplyser, at to biler formentlig har jagtet en tredje bil.

Herefter lykkedes det politiet at anholde ni personer i Victoriagade. De er dog alle løsladt igen.

– Personerne, vi har anholdt, er fra et miljø, hvor man ikke er så meget for at snakke, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens.dk.

Det var altså baggrunden for løsladelserne; politiet er nemlig ikke klar over – på grund af tavsheden fra de anholdte – hvad der er op og ned i sagen. Og så kan man kun opretholde en anholdelse i seks timer.

Den bil, der angiveligt skulle være blevet jagtet, er onsdag morgen ikke fundet.

Ifølge Fyens.dk skete der tidligere tirsdag et uheld ved Birkeparken i Vollsmose. Om de to ting har sammenhæng, vides ikke.

Påkørsel, Mercedes og blodrester

Søndag blev en person i Odense ifølge vidner bevidst kørt ned efter et slagsmål mellem to grupper.

Da politiet kom derud, holdt de tre forulykkede biler på Heltzensgade i Odense.

En fjerde bil, en hvid Mercedes som politiet mener er gerningsbilen, var forsvundet. Det samme var alle de involverede personer, herunder den påkørte person.

Senere fandt politiet den hvide Mercedes på Ørstedsgade med store skader og blodrester.

Fyns Politi er nu i gang med at efterforske sagen og undersøge sporene i Korsløkkehave, Heltzensgade og Ørstedsgade.

Ifølge vidner skulle de involverede formentlig være af anden etnisk herkomst end dansk. Politiet ved ikke, om det er banderelateret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu