ANNONCE

Masseslagsmål efter biluheld: Seks anholdt

4. juli 2020 07:08 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En stor gruppe røg fredag i totterne på hinanden i Aalborg.

Først ramlede to biler sammen i et færdselsuheld på Amagergade i Aalborg sent fredag aften.

Så tog det fart.

En gruppe på 10-12 personer gik nemlig amok på hinanden efter uheldet. Det skriver Nordjyske.

I det store slagsmål fik en 23-årig mand flere slag og spark, oplyser Nordjyllands Politi.

Efterfølgende har politiet anholdt seks personer i alderen 20-31 år – og flere forventes at være på fri fod efter at være løbet fra stedet.

Af de seks er én blevet sigtet for vold mod tre personer, mens tre andre er sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen til Nordjyske efter endte afhøringer:

– At der kun er én sigtet for kvalificeret vold på nuværende tidspunkt skyldes, at der stadig er flere på fri fod, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen tyder det på, at de involverede kender hinanden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu