ANNONCE

Massiv anholdelsesaktion efter skudepisode

27. februar 2020 18:46 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

I alt 11 personer – 10 mænd og én kvinde – blev anholdt på forskellige adresser og opholdssteder i Køge-området samt i forskellige arresthuse og fængsler.

En stor aktion med relation til en skudepisode i Køge 21. januar er nu afsluttet.

Under torsdagens aktion har Midt- og Vestsjællands Politi anholdt i alt 11 personer – 10 mænd og én kvinde – blev anholdt på forskellige adresser og opholdssteder i Køge-området samt i forskellige arresthuse og fængsler.

Derudover er foretaget en række ransagninger.

Fire varetægtsfængslet

Klokken 11 blev de syv af dem fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Resultatet af grundlovsforhøret blev, at fire mænd blev varetægtsfængslet i fire uger, og tre fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre.

– Med dagens aktion har vi lagt et endnu større tryk på de kriminelle grupperinger, som efter politiets opfattelse står bag skudepisoderne i Køge. Vi arbejder målrettet på at få stillet de ansvarlige for skyderierne til ansvar. Vi er godt tilfreds med resultatet af dagens aktion, som medvirker til at øge trygheden i Køge, men efterforskningen fortsætter for at få stillet endnu flere til ansvar og forhindre dem i at fortsætte konflikten, siger politidirektør Svend Larsen for Midt- og Vestsjællands Politi.

De resterende fire anholdte er alle blevet løsladt efter afhøringer til de sager, hvor de kunne mistænkes for en lovovertrædelse.

17-årig skudt

Aktionen relaterer til sig til en skudepisode 21. januar, hvor en kun 17-årig dreng fra Greve blev ramt af skud i Karlemoseparken.

Den 17-årige henvendte sig selv på skadestuen, og var efter skyderiet i intensiv lægebehandling. Han overlede episoden.

Afspærrede område

Da Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen blev Karlemosevej, Stensbjergvej og dele af Lyngbækkeparken og Stensbjerg Huse spærret, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser.

I området fandt politiet bevis på, at der var blevet skudt. De afskudte patronhylstre, politiet fandt, skal nu undersøges nærmere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu