ANNONCE

Massiv eftersøgning: Skoleelev fundet

25. august 2020 08:03 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Mandag aften forlod en 16-årig sine skolekammerater. Nu er han fundet.

Opdateret artikel klokken 08.03:

Fyns Politi oplyser, at deres massive eftersøgning efter den 16-årige skoleelev er afsluttet.

Den 16-årige er nemlig blevet fundet i god behold.

Politiet har ikke yderligere kommentarer.

Da den 16-årige er blevet fundet, har Newsbreak.dk fjernet hans navn og billede fra artiklen. 

Original artikel:

Fyns Politi har tidligt tirsdag morgen udsendt en efterlysning af en 16-årig skoleelev.

Det skriver politikredsen på Twitter.

Den 16-årige forlod sine klassekammerater på Enebærodde på Nordfyn, hvor de var på udflugt til, mandag aften klokken cirka 21.15.

Politiet søger i området med politihunde og helikopter, fremgår det af tweetet.

Den efterlyste beskrives som 188 centimeter høj, almindelig af bygning, brunt, mellemlangt hår og med blå øjne.

Han taler dansk og er dansk af udseende, skriver politiet.

Han er iført en tanktop og shorts af ukendt farve.

Har man oplysninger i sagen kan Fyns Politi kontaktes på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu