Massiv udrykning i nat: Frygt for kollegie-brand

15. maj 2019 06:25 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede tirsdag aften ud til en formodet kollegiebrand i København.

Tirsdag aften klokken 22.15 fik brand og redning en anmeldelse om en brand i en af lejlighederne på et kollegium på Emdrupvej i København.

Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi rykkede derfor ud til branden, som dog viste sig at være mindre dramatisk end først antaget.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til Newsbreak.dk.

– Der var tale om en avis, der havde ligget på en kogeplade, som der så var gået ild i. Der var en smule ild og en del røg, men heller ikke mere end det. Der var ingen tilskadekomne og ingen, der måtte evakueres, siger Henrik Stormer.

Han fortæller, at brandvæsenet hurtigt fik bugt med ilden i avisen.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra redningsmandskabets aktion på stedet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu