Massivt politiopbud til knivstikkeri

19. december 2015 17:11 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En familiefejde lå angiveligt til grund for et knivstikkeri i det vestlige Aarhus, der sendte et kæmpemæssigt politiopbud i sving.

Massivt politiopbud til knivstikkeri
Et stort politiopbud rykkede lørdag eftermiddag mod Aarhus Vest. Foto: Colourbox (Modelfoto)

Mellem seks og otte politibiler, ambulancer og en indsatsleder fór ud ad Silkeborgvej i Aarhus godt et kvarter efter klokken 16 lørdag eftermiddag.

Det voldsomme politi- og redningsopbud skyldtes en anmeldelse om et kvnivoverfald i det vestlige Aarhus. Det skriver Stiften.dk.

– Vi rykker ud med flere patruljer, da vi ikke vidste, hvor slemt det var, siger Jens Rønberg, vagthavende ved Østjyllands Politi til Stiften.dk.

Angiveligt er der tale om en familiefejde – et skænderi – der udviklede sig voldsomt. Dog ikke så voldsomt, at der skete større skader.

Manden, der var blevet stukket, havde kun fået overfladiske skrammer.

– Det var ikke så slemt, som vi først havde troet. Manden havde ikke behov for at komme på skadestuen, siger Jens Rønberg, der over for avisen ikke har flere kommentarer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu