ANNONCE
Der er nok ingen tvivl om, at de forskellige politikredses hittegodskontorer lægger lokaler til lidt af hvert.
Nu er et på Fyn kommet i besiddelse af noget, der burde kunne være let at finde ejeren til.
Fyns Politi lægger på sin Facebook-side ud med ordene:
“Var ideen om lufttrommer ikke så sjov, som du troede?”
Politiet i Odense mener nemlig, der må være en, der savner sit gamle trommeudstyr.
“Fortvivl ej, for det har Hittegodskontoret i Odense heldigvis fået indleveret “, skriver politiet videre.
Kassen med pedaler og stativer blev fundet på gaden foran en opgang i Odense.
Er det dit, så kan du henvende dig på hittegodskontoret, der har til huse på Rugårdsvej 103, 5000 Odense C. Du kan også skrive på: fyn-hittegods@politi.dk
Og så har Fyns Politi lige et lille men:
“P.S: Er du den heldige ejer, så vil vi bare gerne lige minde om, IKKE at bruge det finde udstyr alt for sent, for vi har nok ”musik til ulempe” i forvejen – tak! 🙏🏼☺️👮🏻👮🏽♂️”
Derudover opfordres til, at opslaget deles.
Den er hermed givet videre.
ANNONCE