ANNONCE

Messerschmidt gemte Meld- og Feld-dokumenter

26. februar 2021 08:21 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Ifølge DR har DFs Morten Messerschmidt tilbageholdt bilag i sag om svindel og hindret undersøgelse

Messerschmidt gemte Meld- og Feld-dokumenter
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har ifølge EU's svindelkontor tilbageholdt information fra dem. Det har forhalet efterforskningen af svindelsagen mod ham. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Ifølge DR oplyser EU’s antisvindelkontor, OLAF, at Morten Messerschmidt (DF) har tilbageholdt bilag om fondene Meld og Feld fot dem og dermed både har forhalet og kompliceret efterforskningen den svindelsag, der er mod ham.

Morten Messerschmidts rolle som formand i Meld og Feld bliver undersøgt af bagmandspolitiet, da der er kraftig mistanke om svindel med EU-midler i de to fonde.

– Efterforskningen var meget kompliceret, fordi Meld og Feld ikke gav OLAF og Europa-Parlamentet bilag, der viste, hvad EU-støttekronerne blev brugt på.

– OLAF har fastslået, at den seneste formand for Meld undlod at sikre, at OLAF kunne kontrollere den måde, tilskuddet blev brugt på, skriver OLAF til DR i en mail.

Trak selv sagen i langdrag

Sagen om svindel med EU-midler via de to fonde har kørt siden 2016. Først undersøgte OLAF den i flere år og siden er den overleveret til Søik, bagmandspolitiet.

Det har været stærkt kritiseret, at efterforskningen ikke har ledt til enten åbne anklager eller at sagen er lagt i graven.

Men ifølge OLAF har Morten Messerschmidt altså selv været med til at trække sagen i langdrag ved ikke at fremlægge den adspurgte dokumentation.

Et hemmeligt sted

DR citerer fra en rapport fra OLAF, der er overdraget til Søik.

– Under sin afhøring hos OLAF den 17. december 2018 forklarede Morten Messerschmidt, at han opbevarede alle bilagene fra Meld og Feld på et sikkert sted, men at han ikke havde intentioner om at afsløre placeringen eller fremlægge dokumenterne til OLAF eller Europa-Parlamentet.

Fakta

Hvad er Bagmandspolitiet?

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet – varetager for det første behandlingen af straffesager om særlig økonomisk kriminalitet.

Det vil navnlig sige sager, hvor der formodes at være begået en økonomisk forbrydelse – af et betydeligt omfang, – som led i organiseret kriminalitet, – ved anvendelse af særegne forretningsmetoder eller – som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

For det andet varetager SØIK behandlingen af internationale straffesager, navnlig om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen forudsætter – særlig viden og indsigt i forholdene i udlandet, og – at der etableres et samarbejde med myndigheder institutioner, organisationer mv. i andre lande.

Ud over de konkrete straffesager bliver SØIK inddraget i lovforberedende og internationalt arbejde.

SØIK varetager desuden følgende opgaver:

– Modtagelse og analyse af underretninger om hvidvask og finansiering af terrorisme

– Opsporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet

– Visitation af straffesager, herunder af anmeldelser om krænkelser af intellektuelle rettigheder

Medarbejderne i SØIK består af jurister, polititjenestemænd, specialkonsulenter med økonomisk baggrund, analytikere og administrative medarbejdere.

Kilde: SØIK på LinkedIn

– OLAF anfægtede manglen på samarbejde fra hans side, citerer DR.

Messerschmidt klapper i

Artiklen beskriver også, at Morten Messerschmidt på et senere tidspunkt skulle have skrevet, at dokumenterne var tilgængelige for OLAF men ikke ville sige, hvor de var.

Morten Messerschmidt har ikke ønsket at deltage i DR’s artikel.

Til DR siger forsker i EU’s finansieringsregler Wouter Wolfs fra det belgiske Leuven Universitet:

– Der er ingen tvivl om, at han komplicerede efterforskningen. Hvis Messerschmidt havde samarbejdet mere med OLAF, kunne efterforskningen have været afsluttet langt tidligere.

Næstformand med større ambitioner

Tilbage i august i 2020 blev Messerschmidt valgt som næstformand i DF. Allerede måneden efter luftede han så offentligt tanken om, at han gerne vil være formand for sit parti, den dag Kristian Thulesen Dahl ikke er formand længere.

Meldingen kom i forbindelse med udgivelse af bogen “Kong Kristian – Mennesket, magten og faldet”. Den er blandt andet baseret på anonyme kilder.

I bogen beskrives det blandt andet, hvordan Messerschmidt angiveligt forsøgte at “kuppe” Thulesen Dahl som formand efter folketingsvalget i 2019. Den opfattelse havde Thulesen Dahl ikke, har han udtalt.

Men nu havde Messerschmidt altså sagt det højt: Han vil være DF-formand på et tidspunkt.

Det medførte kritik fra DF-profilen Martin Henriksen, der fandt det upassende, at Messerschmidt fortalte offentligheden om sine egne formandsambitioner, når partiet er i krise, og når Messerschmidt først lige er trådt til som næstformand.

Danmarksrekord i stemmer

Fra 2009 til 2019 var Messerschmidt medlem af Europa-Parlamentet. Ved EU-valget i 2014 fik Messerschmidt 465.758 personlige stemmer. Det er fortsat det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i et dansk valg.

Han gjorde comeback i Folketinget ved valget i 2019. Fra 2005 til 2009 sad han i Folketinget første gang. Alle årene for DF, men med en kort periode som løsgænger i 2007.

Årsagen var, at B.T. havde beskrevet, hvordan Messerschmidt i festligt lag i Tivoli havde hyldet Adolf Hitler. Angiveligt ved at have heilet og sunget nazistiske sange.

Den tidligere socialdemokratiske minister Torben Lund var øjenvidne, men Messerschmidt afviste at have hyldet nazismen.

Sagen skabte dog så mange overskrifter, at han måtte trække sig fra DF og agere løsgænger i Folketinget.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu