ANNONCE

Nærmer sig vildt skifte

29. august 2020 12:14 | Af: Ritzau Fokus

Pernille Harder skifter ifølge Kicker fra Wolfsburg til Chelsea, hvor hendes kæreste allerede spiller.

Nærmer sig vildt skifte
Pernille Harder er angiveligt på vej væk fra Wolfsburg. Foto: Gabriel Bouys/AFP

Når Danmarks største fodboldstjerne, Pernille Harder, søndag aften spiller Champions League-finale for Wolfsburg, kan det meget vel blive hendes sidste kamp for den tyske klub.

Således skriver flere medier, herunder tyske kicker, at Harder forlader Wolfsburg for at skifte til den engelske klub Chelsea.

I så fald bliver hun igen klubkammerat med sin kæreste, Magdalena Eriksson, der er anfører i London-klubben. De to spillede også sammen i den svenske klub Linköpings FC.

27-årige Harder skiftede i 2017 til Wolfsburg, hvor hun har haft enorm succes. Søndag aften kan kronen sættes på værket med en sejr i Champions League-finalen mod Lyon, der har vundet turneringen de seneste fire sæsoner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu