Advarsel: Salmonella fundet i populær ret

8. marts 2019 18:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Et parti medisterpølse solgt over hele landet trækkes nu tilbage efter fund af salmonella.

Skare Meat Packers K/S tilbagekalder frilandsmedisterpølse. Der er ved analyse konstateret salmonella i produktet. Sidste anvendelsesdato er overskredet, men forbrugere kan have produktet på frost.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en medisterpølse,d er er solgt i Rema1000-butikker over hele landet.

Medisterpølsen har følgende specifikationer:

Frilandsgris Medister 7-10% “Fra Peter og Lene”, Nettovægt: 400 gr., Produktionsdato: 25/02/2019, Sidste anvendelsesdato: 05/03/2019, LOT nr.: 190225, Ref. nr.: 190225, EAN nr.: 5705451650242

Du kan i galleriet over artiklen se et billede af indpakningen til pølsen.

Risiko

Fødevarestyrelsen oplyser, at hvis produktet ikke er tilstrækkeligt opvarmet eller gennemstegt, er der risiko for smitte med salmonella.

Symptomerne er blandt andre diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen forbrugere, der har købt medisterpølsen, til enten at smide den ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Newsbreak.dk har kontaktet Skare Meat Packers for en kommentar til fundet af Salmonella, men de er endnu ikke vendt tilbage.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu