ANNONCE

Meget sjældent dyr spottet på dansk strand

17. februar 2021 18:31 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En hvalros har forvildet sig til Vorupør i Vestjylland

Hvalrosser er ikke dyr, man normalt forbinder med danske farvande.

Ikke desto mindre har netop en hvalros taget ophold på stranden ved byen Vorupør i Vestjylland.

Det skriver Nordjyske.

Hvalrossen har i flere dage haft ophold på stranden, og i følge vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Thy, Tommy Hansen, er det et ekstremt sjældent tilfælde.

– Det er meget sjældent, vi ser hvalrosser i danske farvande. Siden 1900 er det vel sket omkring en halv snes gange, siger Tommy Hansen.

Han opfordrer til, at man lader hvalrossen være, da den formentlig forsøger at samle kræfter.

Se billeder af hvalrossen i Vorupør i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu