ANNONCE

-Meld dig selv

19. januar 2021 15:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han er mistænkt i en voldssag. Nu håber politiet på hjælp

-Meld dig selv
Billedet af manden er slettet. Foto: Scanpix

OPDATERING: Manden er anholdt. Newsbreak.dk har slettet billedet af ham.

En uopklaret voldssag på Aalborg Banegård har nu fået politiet til et offentliggøre et foto af den mistænkte gerningsmand.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Fredag formiddag d. 18. december 2020 klokken 11.21, indfandt en ukendt mand sig i venteværelset på Aalborg Banegård.

Ifølge vidneforklaringer havde han en aggressiv adfærd på stedet.

– Og inde i venteværelset tildelte han, ganske umotiveret, pludselig offeret – en kvinde sidst i 30’erne – et spark i ansigtet, forklarer den ansvarlige for efterforskningen af sagen, fungerende politikommissær ved Nordjyllands Politi, Preben Klitgaard.

Herefter løb den formodede gerningsmand ud fra banegården gennem hovedindgangen og forsvandt i retning mod J. F. Kennedys Plads.

– Vold er en alvorlig sag, og de ansvarlige skal drages til ansvar. Da vores efterforskning ikke har ført til, at vi har kunnet fastslå den formodede gerningsmands identitet, så efterlyser vi ham nu i offentligheden med et billede, der stammer fra overvågningen på stedet, siger  Preben Klitgaard.

Den eftersøgte person har følgende signalement:

Mand, dansk af udsende, cirka 180-185 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var iført sort hættetrøje, sorte bukser og sorte kondisko med hvid sålkant af mærket Nike. Manden talte desuden dansk.

– Ring straks til os, hvis man kan genkende den eftersøgte mand på billedet, eller hvis man i øvrigt har andre relevante oplysninger i sagen, siger Preben Klitgaard, der i næste åndedrag også opfordrer den formodede gerningsmand til at melde sig til nærmeste politi.

Man kan kontakte politiet vedr. sagen på telefon 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu