ANNONCE

Meningsløst drab på åben gade

10. august 2020 22:06 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Skudt ned foran sin hustru for at smide cigaretskod fra sig på gaden.

Meningsløst drab på åben gade
Den 36-årige døde efter at være blevet ramt af skud i maveregionen. Årsagen var angiveligt, at han uforvarende havde smidt et cigaretskod ifra sig i retning af en gruppe mænd. Foto: Colourbox.

Som Newsbreak.dk kunne fortælle for blot få dage siden, er antallet af skudepisoder i New York eskaleret helt vanvittigt i år. Den amerikanske metropol nåede således lørdag den 1. august en milepæl, alle vist godt kunne have været foruden. Her blev skyderi nummer 777 alene i 2020 indrapporteret. Dermed rundede byen det samlede antal for hele 2019.

Desværre ser den grusomme tendes ud til at fortsætte og der skal åbenlyst ikke meget til, før det går helt galt. Det er et eksempel fra lørdag aften den 8. august et sørgeligt eksempel på. Her blev en 36-årig man skudt ned på åben gade foran sin hustru.

Mandens forseelse var, at han smed et cigaretskod fra sig foran en gruppe mænd.

“Cigaretten tog retning af tre mænd, hvilket var helt tilfældigt og utilsigtet,” fortæller en kilde fra NYPD ifølge New York Times.

Konsekvensen var, at manden blev skudt i maveregionen.

Han blev efterfølgende kørt til et hospital, hvor han blev erklæret død.

Ifølge New York Post er der ingen anholdte i sagen, ligesom man ikke har identificeret gerningsmanden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu