ANNONCE

Mennesker har fået noget nyt til fælles med dyr

26. marts 2020 13:48 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Forskerne blev overraskede.

Mennesker og andre pattedyr har mere, de er fælles om, end man måske skulle tro. En ny undersøgelse af levetid blandt vildtlevende pattedyr viser, at hunner, ligesom kvinder, lever længere end hanner, altså mænd.

SDU skriver i en pressemeddelelse, at den gennemsnitlige levealder for hun-pattedyr er 18,6% længere end for hanner. Blandt mennesker er forskellen 7,6 procent til kvindernes fordel.

Artiklen fortsætter under videoen. 

De nye tal kommer fra et studie foretaget af forskere fra Université de Lyon 1 og Syddansk Universitet i samarbejde med flere andre internationale teams, som SDU skriver i pressemeddelelsen.

I studiet har forskerne samlet demografiske data for mere end 130 vildtlevende populationer af forskellige pattedyr. På den måde kunne de estimere hunnernes og hannernes gennemsnitlige levetid og risikoen for at dø som følge af alder.

Flere overraskelser

Ifølge SDU nåede forskerne frem til nogle uventede resultater. Hos flere af de undersøgte arter lever hunner langt længere end hanner, i forhold til mennesker. Og det var ikke det eneste, der gjorde forskerne forundrede.

– Overraskende nok viser det sig, at for omkring halvdelen af ​​de undersøgte populationers vedkommende er den øgede risiko for dødelighed med alderen faktisk mere udtalt hos hunner end hos hanner, siger Fernando Colchero, lektor og ekspert i biostatistik ved Interdisciplinary Centre on Population Dynamics og Institut for Matematik og Datalogi, SDU, i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at de største forskelle blev fundet hos dyr som australsk opossum, løve, spækhugger, elg, stor kudu og får. Man kunne få den tanke, at hunner i højere grad end hanner risikerer at dø af alderdom, fordi hanner oftere tager de i farlige aktiviteter, men det viser undersøgelsen ikke.

SDU skriver, at undersøgelsen viser, at hanner ofte er større end hunner. De bruger mere energi på at udvikle kønsrelaterede karakteristika, eksempelvis store, kraftige horn. Det betyder, at hannerne har brug for mere mad, og lever man i et barskt klima, bliver hanner slet og ret mere sårbare end hunner.

Du kan i galleriet til denne artikel se, hvor gamle en række forskellige pattedyr kan blive. Viden herom er fundet hos Futurelearn.com.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu