ANNONCE

Mens de sov: Tyve lænsede tv-værts villa

18. august 2020 14:57 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Piers Morgan og konen Celia Walden lå og sov, da de blev udsat for et tyveri.

Mens de sov: Tyve lænsede tv-værts villa
Piers Morgan og konen Celia Walden lå og sov, da tyve brød ind i deres franske villa og stjal fra dem. Foto: REUTERS/Fred Prouser

Hvad der skulle have været en afslappende ferie, endte med en uhyggelig oplevelse for tv-personligheden Piers Morgan og Celia Walden.

Tyvene var helt inde i soveværelse og stjæle fra dem, mens parret sov.

Det skriver Daily Mail.

Stjal håndtasken

Parret skulle til at afslutte deres ferie i deres franske villa i Côte d’Azur torsdag, da der blev brudt ind i villaen.

Celia Walden har om episoden forklaret, at familien lå og sov, da indbruddet skete.

Faktisk var de så tæt på tyvene, at en håndtaske og smykker blev stjålet fra natbordet i parrets soveværelse, hvor de altså sov imens indbruddet fandt sted.

Derudover blev der også taget andre smykker fra villaen.

Umiddelbart mener Celia Walden ikke, at tyvene har taget noget af værdi udover den personlige værdi, som smykkerne har for hende.

Misset med et kvarter

Ikke nok med at tyvene var helt tæt på parret, så var det faktisk også meget tæt på, at Celia Walden havde set tyvene i øjnene.

For tyvene stak først af, da de hørte familiens vækkeur klokken 06.00.

Da vågnede Celia Walden egentlig, men trykkede på snooze et ekstra kvarter, hvilket ifølge politiet gjorde, at tyvene havde et kvarter at stikke af på.

– At vide hvor meget værre tingene kunne have været, hvis vi havde vågnet og opdaget tyvene i vores soveværelse, har da sat tingene i perspektiv, når man ser på, hvad tyvene er sluppet af med, forklarer Celia Walden, der i ti år har været gift med Piers Morgan.

Brugte drone

Politiet, der undersøgte indbruddet, har til familien forklaret, at netop det område, som familiens villa ligger i, har været meget hærget af indbrud.

Mestendels fordi det huser en del celebre og velhavende personer. Tidligere har kendte som tv-værterne Richard Hammond og Trinny Woodal samt fodboldtræneren Patrick Viera haft indbrud.

Familien selv mener, at tyvene forinden indbruddet har overvåget villaen.

I løbet af ferien har familien lagt mærke til en drone, som fløj ind over deres grund. De mener, at tyvene har udset sig koster men også mulige adgange ind i huset ved hjælp af den.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu