Det ser ud til at danskerne har fået appetit for store biler, efter De Danske Bilimportører har gjort tallene op over de mest populære biler i november 2018.
Du kan se hele listen over de mest populære biler i november 2018 i galleriet ovenfor artiklen – der både byder på store SUVs og små, smarte mikrobiler.
Og udover, at vi har fået en ny, stor og dyr bil på førstepladsen, så er der også flere danskere, der har åbnet for pengepungen, lyder det fra direktør i De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen:
“Årets salg er aldeles højt og følger sidste års niveau fuldstændig. Vi ser, at de små udsving, der kom i markedet i efteråret på grund af nye testnormer, er ovre – november blev aldeles fin. Og med en finanslov, der netop er faldet på plads, er der også ro på den front. Nu mangler vi blot at få lukket aftalen om, at elbilerne ikke stiger i afgifter fra januar, men det har vi forventninger om kommer til at ske meget snart. Hos De Danske Bilimportører er vi derfor også tilfredse og spår året til at ende lige omkring sidste års høje niveau.”
De nye testnormer, Gunni Mikkelsen omtaler, er den såkaldte WLPT-metode, som Newsbreak.dk tidligere har skrevet om.
Etteren på listen over de mest populære i november 2018 afslører det måske; leasing er igen blevet en populær anskaffelsesform. Hele 42 % af de solgte biler i i november var nemlig leasede – to tredjedele af dem erhvervsleasede.
Måske derfor, den dyreste bil blandt de mest populære biler i november 2018 også er månedens allermest solgte?