ANNONCE

Mette F. bekymret: -Der skal ikke meget til

3. marts 2021 06:49 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Statsministeren er bekymret over belastningen i det danske sundhedsvæsen

Mette F. bekymret: -Der skal ikke meget til
Coronakrisen har afsløret svagheder i sundhedsvæsenet, mener statsminister Mette Frederiksen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Coronakrisen har afsløret svagheder i sundhedsvæsenet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge TV2.

Statsministeren mener, at effektiviseringen og specialiseringen af sundhedsvæsenet er kommet med en pris.

Hun peger på, at der ikke skal mange indlagte til, før sundhedsvæsenet bliver presset.

– Der er ikke plads til, at folk er indlagt i særlig i høj grad i sundhedsvæsenet længere.

– Og der skal ikke særlig meget belastning til – for eksempel på intensivafdelingerne – før det begynder at gå ud over andre, siger Mette Frederiksen i tv-programmet “Lippert” på TV2 News.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at sygehuse kan opretholde næsten normal aktivitet, når 300-450 er indlagt med coronavirus.

Det fremgår af et bilag fra Sundhedsstyrelsen.

Men ved cirka 600 indlagte er vurderingen, at “en del planlagt aktivitet skal udskydes”.

Hvis det stiger til 1000 coronaindlagte skal “al planlagt aktivitet udskydes”. Ved maksimal spidsbelastning i en kortere periode kan sundhedsvæsenet håndtere cirka 1600 coronapatienter, er vurderingen.

Det vil dog “få store konsekvenser for behandling af akutte og livstruende sygdomme”.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu