ANNONCE

Mette F. indkalder til pressemøde

6. april 2020 17:50 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Statsminister Mette Frederiksen indkalder til pressemøde mandag klokken 20.

Mette F. indkalder til pressemøde
Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til nyt pressemøde.. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder til et pressemøde mandag aften klokken 20 i Statsministeriet, oplyses det i en presseindkaldelse udsendt godt 17.30.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det forventes, at statsministeren vil præsentere en plan for genåbning af Danmark. Hun har for kort tid siden afsluttet et to og en halv time langt videomøde med de øvrige partiledere.

Ifølge flere medier er partilederne i den forbindelse blevet orienteret om regeringens plan for, hvordan Danmark genåbnes langsomt og stabilt, som statsministeren tidligere har givet udtryk for, det vil komme til at foregå.

Efter de tidligere partilederorienteringer under coronakrisen er der blevet holdt pressemøde i Statsministeriet. Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at mandagens indkaldelse kom. Det er som sådan ikke decideret klart, hvad pressemødet skal handle om.

Ovenpå oplysningerne om orienteringen af de øvrige partilederen er det dog let at forestille sig, at danskerne vil blive indviet i planen for genåbningen. Ved seneste pressemøde lovede statsministeren, at vi så frem mod en kontrolleret og delvis genåbning efter påske, hvis danskerne fortsætter med at tage situationen alvorligt.

– Vores verden er forandret. Vores hverdag kommer til at være forandret, sagde statsministeren søndag i DR-programmet 21 Søndag.

Det var 11. marts, Mette Frederiksen og regeringen lukkede for store dele af landet og dermed økonomien. Skoler, daginstitutioner, restauranter, barer, massører, frisører og mange andre erhverv blev lukket for at begrænse coronaepidemien i Danmark.

Det skete for at undgå, at sundhedsvæsenet overbelastes, og at dødeligheden fra virusset bliver højere end uundgåeligt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu