ANNONCE

Mettes mand mangler noget vigtigt

30. september 2020 11:40 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser ejerne til smykker, ure og vielsesringe.

Patienter på Aalborgs to sygehuse glemmer og efterlader både ure og smykker.

Nu efterlyser Nordsjællands Politi på sin Facebook-side ejerne.

Det er dog ikke kun ejerne til effekterne fra sygehusene, som politiet leder efter.

Det kan du læse mere om længere nede i artiklen – og se i galleriet over artiklen.

Smykkerne og urene fra sygehusene er samlet over en længere periode – der dog ikke kan tidsfæstes.

De indsamlede effekter befinder sig på Aalborg Politigård.

Mistede vielsesringe

Udover det allerede nævnte, så ligger politiet i Nordjyllands også inde med tre vielsesringe, der dog ikke stammer fra sygehusene.

De tre ringe er alle indgraveret med navne: Mette, Poul og Vinni.

“Mon vi kan være så heldige at få forenet nogle af tingene med de rette ejere – som måske går rundt og savner deres smykke eller ur? Det håber vi, så del gerne opslaget”, opfordrer politiet.

Hvis du genkender noget, så skal du henvende dig i ekspeditionen i forhallen på Aalborg Politigård.

Åbningstider med mere kan du se HER.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu