ANNONCE

Mexico passerer trist milepæl

26. marts 2021 06:06 | Af: Ritzau Fokus

Trods et fald i smittede og døde i Mexico rammer landet ny, trist milepæl. Ny bølge på vej, siger epidemiolog

Mexico passerer trist milepæl
Siden Mexico begyndte at udrulle vacciner juleaftensdag, har 6,1 borgere fået det førte stik. (Arkivfoto) Foto: Mario Tama/AFP

Som det tredje land i verden har Mexico passeret 200.000 coronarelaterede dødsfald.

Det oplyser landets sundhedsministerium torsdag.

Landets coronadødstal ligger således på 200.221 døde.

Dog peger data om overdødelighed i Mexico i retning af, at antallet af døde coronapatienter kan være langt højere, end de officielle data foreskriver.

Den dystre milepæl kommer trods et fald i antallet af nye smittede og døde i de seneste uger efter en stigning i januar, der sendte hospitaler på randen af bristepunktet.

Landets mest højtstående sundhedsembedsmand, epidemiolog Hugo López-Gatell Ramírez, advarer nu mod en ny bølge af smittede efter påsken i begyndelsen af april.

Epidemiolog Alejandro Macias siger imidlertid, at det er muligt, at Mexico i en vis grad har opnået immunitet.

– Verden er i en tredje bølge. Få lande havde så intens en anden bølge, som Mexico havde, så virusset har denne gang færre at smitte, siger Macias.

Hurtig spredning

Det er lidt over et år siden, at Mexico opdagede sit første coronatilfælde. Det skete 18. marts, da en mand ved navn Carlos Hernández blev testet positiv. Den 43-årige Hernandez, der led af diabetes og overvægt, døde en uge efter.

Siden det første tilfælde har smitten spredt sig hastigt, og Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, har også været en af de mange bekræftede smittede.

Obrador er under pandemien blevet beskyldt for at reagere for langsomt og har kun ved ganske få lejligheder brugt mundbind.

Mexico begyndte at udrulle vacciner den 24. december, men har desperat brug for flere doser.

Indtil videre er der givet omkring 6,1 million stik i landet med 126 millioner indbyggere.

For at opnå masseimmunitet gennem vaccinen skal landet modtage ti millioner vacciner om måneden, siger epidemiologen Alejandro Macias.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu