ANNONCE

Indflydelsesrig musiker er død

4. april 2018 10:07 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Musikeren Mike Harrison er død i en alder af 72 år.

Indflydelsesrig musiker er død
Sangeren Mike Harrison er død i en alder af 72 år. Foto: Wikipedia

Den indflydelsesrige rock- og bluessanger Mike Harrison er død. Det skriver blandt andre Newsandstar.co.uk.

Mike Harrison var forsanger i bands som The V.I.P.’s, Spooky Tooth og The Hamburg Blues Band.

Han har siden slutningen af 60’erne været en indflydelsesrig musiker, der har udgivet adskillige albums med forskellige bands og som soloartist. Han har dog aldrig opnået bred folkelig succes.

Mike Harrison spillede sammen med bandet The V.I.P’s med Jimi Hendrix ved hans første besøg i London.

Bandet Spooky Tooth har været inspirationskilde for bands som Black Sabbath, og Judas Priest lavede i 1978 en kendt cover-version af Spooky tooth-sangen Better by You, Better Than Me.

Mike Harrison døde søndag 25. marts. Han blev 72 år. Årsagen til hans død er ikke blevet offentliggjort.

 

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu