ANNONCE

Miljøkatastrofe: Turiststrande dækket i olie

9. august 2020 14:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Der er fortsat 2500 ton olie tilbage på skibet

Mindst 1000 ton olie er lækket fra et japansk skib ud i Det Indiske Ocean omkring østaten Mauritius.

Det oplyser rederiselskabet Mitsui OSK Lines, som ejer skibet, der lækker olie. Se hvor voldsomt det har ramt strandene i videoen over artiklen.

Cirka 500 ton olie er blevet reddet fra skibet, men der er fortsat 2500 ton tilbage, som risikerer at lække ud i havet.

Fagfolk frygter, at olieudslippet vil medføre Mauritius’ værste miljøkatastrofe nogensinde.

Det udgør en fare for havmiljøet og landets strande, som hvert år tiltrækker turister fra hele verden.

Mauritius, som er kendt for sine smukke strande, er en populær turistattraktion. Turisme udgør en vigtig del af landets økonomi.

Fakta

Mauritius

* Mauritius, ørepublik i Det Indiske Ocean øst for Madagaskar. Den omfatter øen Mauritius (med 96% af befolkningen), den østligere beliggende Rodrigues samt de ensomtliggende småøer Agalega og St. Brandon.

* Mauritius har været hollandsk, fransk og engelsk koloni og var tidligere helt afhængig af sukkereksport. Økonomien er nu mere alsidig og præget af eksportorienterede, ofte udenlandsk ejede industrier.

* Mauritius er med ca. 660 indb. pr. km2 (2004) et af verdens tættest befolkede lande. Befolkningen er etnisk meget sammensat.

* I isolation har flere af øernes dyrearter udviklet sig til stærkt afvigende former. Mest berømt er dronten (dodoen), en kalkunstor ikke flyvende due, som blev udryddet blot få år efter hollændernes ankomst … Læs mere om Mauritius’ dyre- og planteliv.

Kilde: Bondesen, Erling: Mauritius – land i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. august 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Mauritius_-_land

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu