ANNONCE

Miljøministeriet: Denne håndsprit ligner juice

17. juli 2020 18:27 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Hånddesinfektionsproduktet ”WiSH Håndsprit 85%” fra SEiMEi ApS tilbagekaldes, da produktets emballage kan forveksles med virksomhedens fødevareemballager.

Miljøministeriet: Denne håndsprit ligner juice
En virksomhed er blevet pålagt at tilbagekalde håndsprit, da emballagen kan forveksles med den, der bruges til juice. Foto: Colourbox.

Mon ikke, der er mange, der kan lide, at ting ligner det, de rent faktisk er.

Når det gælder fødevarer er det ønske måske endda endnu større.

Sikkert er det i hvert fald, at Miljøstyrelsen nu har påbudt en virksomhed at tilbagekalde håndsprit. Emballagen kan nemlig forvirre – og forveksles med juiceemballage, mener den.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har den 17. juli 2020 påbudt virksomheden SEiMEi ApS straks at tilbagekalde hånddesinfektionsproduktet ”WiSH Håndsprit 85%” fra forhandlere og brugere.

– SEiMEi ApS har markedsført et hånddesinfektionsprodukt i en emballage, som kan vildlede forbrugerne, da flasken med ”WiSH Håndsprit 85%” i fremtoning og design af emballagen og etiketten efter Kemikalieinspektionens vurdering kan forveksles med fødevareprodukter, siger Kim Holm Boesen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

– Jeg kan ikke forstå det, siger Mette Feldt, der sammen med sin mand og en partner ejer SEiMEi ApS, der normalt producerer økologisk juicer og sodavand.

– Vi producerede mellem 25. marts og 17. maj, fortæller Mette Feldt, der dog ikke har et nøjagtigt tal på, hvor mange flasker, der røg ud til kunderne.

“Kemikalieinspektionen har i påbuddet beskrevet, at når de samme juiceflaskeemballager anvendes som emballage til både hånddesinfektion og fødevareprodukter, er det vigtigt, at den anvendte emballage og etikette adskiller sig klart fra fødevareprodukter, så der ikke kan ske en forveksling med indpakningen i dens form og funktion”, står der i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu