ANNONCE

Milliardær-eks gifter sig med børnenes lærer

10. marts 2021 11:46 | Af: Massimo Grillo, ms@newsbreak.dk

Jeff Bezos' ekskone MacKenzie Scott har fundet sin nye mand på børnenes privatskole

Milliardær-eks gifter sig med børnenes lærer
MacKenzie Scott var sidste år på andenpladsen på listen over største donationer af amerikanere. Nr. 1 var hendes eks-mand Jeff Bezos. (Foto: JORG CARSTENSEN / dpa / AFP/Scanpix)

Amazon-grundlægger Jeff Bezos ekskone MacKenzie Scott er blevet gift med en skolelærer fra Seattle.

Navnet er Dan Jewett, og flere internationale medier oplyser, at han i flere årtier har været skolelærer. Senest kemilærer på den privatskole, hvor MacKenzie Scotts børn gik.

Kærligheden og forelskelsen skriver de to ikke om offentligt, men Scotts milliarddonationer fylder meget for den nye husbond.

I et offentligt brev skriver han blandt andet:

– Det er underligt at skrive et brev, hvor jeg fortæller, at jeg planlægger at give hovedparten af min formue væk i løbet af mit liv. I og med at jeg aldrig har forsøgt at samle den nødvendige rigdom for, at sådan nogle ord ville give mening, skriver Dan Jewett blandt andet.

Giver milliarder væk

Han hentyder naturligvis til den kæmpeformue hans nye kone bringer ind i ægteskabet. Vendingen om at give det meste af formuen væk, offentliggjorde hans nye hustru sidste år.

Alene i juli måned sidste år donerede Mackenzie Scott omregnet 10,5 milliarder kroner.

Samtidigt bad hun et hold rådgivere om at hjælpe hende til at skrue op for hende velgørenhedsbidrag i 2020 med fokus på de organisationer, der var hårdt ramt økonomisk af coronakrisen.

Kun overgået af eks’en

Således nåede Scotts donationer i 2020 op på omregnet 35,7 milliarder kroner. De blev fordelt på 512 organisationer, der står for især socialt arbejde.

– Her i en grad af glædelig tilfældighed er jeg gift med en af de meste generøse og venlige mennesker, jeg kender. Og jeg tilslutter mig hende i en forpligtelse om at sende en enorm finansiel rigdom videre til at hjælpe andre, skriver Dan Jewett videre.

MacKenzie Scott var den amerikaner, der gav næstflest penge til velgørenhed sidste år kun overgået af hendes eksmand Jeff Bezos.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu