ANNONCE

Mindst 30 personer fanget i kollapset bygning

25. august 2020 09:25 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En er død efter kollapset.

En person er død efter en fem etagers bygning er kollapset.

60 skal være reddet ud, mens der stadig er cirka 30 fanget i ruinerne, som du kan se billeder af i galleriet over artiklen.

Bygningen kollapsede mandag i den indiske by Raigad.

Den dræbte døde dog ikke i selve kollapset. Han døde senere af hjertestop, skriver The Indian Express.

Bygningen ligger – lå – i beboelsesområdet Tarique Garden og har cirka 40 familier registreret på adressen.

Klokken 18.50 kollapsede bygningens tre øverste etager. Det lykkedes flere at komme ud, inden den faldt helt sammen.

– Det er med sorg, jeg har hørt om ulykken. Mine tanker går til familierne og dem, der har mistet deres kære, siger Indiens premiereminister, Narendra Modi, tirsdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu