ANNONCE

Mindst én dræbt

11. august 2020 07:07 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Mindst én person er død i forbindelse med en kraftig gaseksplosion, der har jævnet tre huse i en Baltimore-bydel med jorden. Se de voldsomme billeder her.

Mindst én person er død og flere er kommet alvorligt til skade.

Årsagen er en gaseksplosion, der har jævnet tre hele huse med jorden i en bydel i den amerikanske by Baltimore.

Mistanken går på, at der har været en lækage i en gasledning, som har været årsag til eksplosionen.

Baltimore Gas & Electric har dog i en pressemeddelelse skrevet, at der ikke blev lokaliseret læk på hovedledningen.

Ifølge amerikanske medier – eksempelvis CNN – er én person blevet dræbt og i alt syv indlagt med voldsomme skader.

Flere børn skal have været fanget i murbrokkerne, og redningspersonnel arbejdede intensivt på at få reddet dem ud. Flere mennesker kan være fanget.

– Vi har hjem, der mere eller mindre er smuldret. En pokkers masse vragdele på jorden .. Vi finkæmmer nu det hele og ser, om vi kan finde nogen, siger en talsperson for beredskabet til CNN.

Eksplosionen skete mandag morgen amerikansk tid.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu