ANNONCE

Minimal fartbøde resulterede i regning på en kvart million

16. september 2019 22:38 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Brite gik i retten på grund af en fartbøde på 840 kroner. Han tabte og måtte betale en formue i sagsomkostninger.

Minimal fartbøde resulterede i regning på en kvart million
En måling viste, at manden havde kørt 6 kilometer i timen for hurtigt. Han nægtede og gik i retten med sagen. Det kostede en kvart million. Foto: Scanpix.

Tilbage i 2016 blev en nu 71-årig britisk ingeniør målt til at køre seks kilometer i timen for hurtigt på en vej i Worcester med en hastighedsbegrænsning på 48 kilometer i timer (35 mph). Det resulterede i en bøde svarende til 840 danske kroner.

Men manden nægtede pure at have kørt for stærkt og endte med at gå i retten for at blive frifundet. En beslutning han meget vel kan have fortrudt. Han tabte nemlig sagen og er nu endt med en regning på en mindre formue. Det skriver BBC News.

Sagen trak nemlig ud i cirka tre år. Ifølge anklagemyndigheden fordi den indeholdt adskillige komplicerede spørgsmål. Den anklagede mand valgte blandt andet at hyre hjælp fra en video- og elektronikekspert, som i retten påstod, at kameraet, der målte hastigheden, muligvis var blevet udløst af en bil i en anden vognbane. Desuden at der kunne være tale om et defekt kamera.

Artiklen fortsætter under videoen

Men lige lidt hjalp det. Retten stadfæstede bøden, hvilket medførte, at anklagede også blev pålagt sagens omkostninger. Det betyder, at han ud over de 840 kroner i bøde, skal betale yderligere 21.000 engelske pund til advokater samt afholde de øvrige retsudgifter, der beløber sig til cirka 7.000 engelske pund. Alt i alt svarer det til cirka 250.000 danske kroner – før mandens egne omkostninger til transport med mere.

Den anklagede forsøgte efterfølgende at appellere dommen til en højere instans men fik afslag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu