ANNONCE

Minister: Færre reklamer skal give mere politi

25. august 2020 15:19 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det har mødt heftig kritik, at regeringen lægger op til uddannelsesbesparelser i sit politiudspil.

Minister: Færre reklamer skal give mere politi
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at hun og regeringen sparer på uddannelserne, selv om der i regeringens udspil til en ny politiaftale er lagt op til en besparelse på over en halv milliard kroner for at medfinansiere en politiaftale. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser kritik fra blandt andre regeringens støttepartier, Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Industri, som ikke mener, at dele af en kommende politiaftale skal finansieres med besparelser på uddannelsesområdet.

Regeringen har lagt op til besparelser på i alt 550 millioner kroner fra 2021-2024 på netop uddannelsesområdet. Det skal medfinansiere en politiaftale. Der skal spares 100 millioner kroner i 2021 og derefter 150 millioner årligt de øvrige år.

Helt præcis går pengene fra “markedsføringsudgifterne på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser”, står der i udspillet.

Og det hænger fint sammen, mener ministeren.

– Det handler om at tage pengene fra reklamer på vores uddannelser. Der er gået inflation i, hvor mange penge vores gymnasier og videre op bruger på reklamer.

– Vi investerer i uddannelse, men vi sparer på reklamer og bruger de her penge på nærpoliti og tryghed i stedet for, siger Halsboe-Jørgensen

* Spørgsmål: Er infokampagner og åbent hus-arrangementer ikke vigtige elementer i at tiltrække unge mennesker til diverse uddannelser?

– Vi har set en stor mænge bus- og biografreklamer, som springer ud af en usund konkurrence mellem uddannelserne. Disse dyre reklamer vil vi gerne til livs.

– Det er ikke det samme, som at der ikke skal være vejledning. Selvfølgelig skal der det. Og der skal være åbent hus og den slags ting stadigvæk. Men penge til reklamer bruger vi nu i stedet for på tryghed, på nærpoliti og på at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Reklamerne har taget overhånd.

* Spørgsmål: Har reklamerne taget så meget overhånd, så det drejer sig om over en halv milliard kroner?

– Vi har lagt op til 150 millioner kroner. Inden valget sagde vi faktisk, at vi ville tage op mod 200 millioner kroner, nu er snittet så på 150 millioner. Jeg synes, at det er fornuftigt at prøve at komme nogle af disse reklamer til livs.

– Det er et udtryk for en usund konkurrence. Vi skal fra politisk side også følge op med noget centralstyring på, hvordan vi så sørger for, at det er reklamerne, der bliver sparet på. Men det er altså ikke kerneydelsen at indrykke biografannoncer og busreklamer.

* Spørgsmål: Kunne man ikke bare have beholdt de penge, som ifølge regeringen skal medfinansiere en politiaftale, i uddannelsessektoren og brugt dem andre steder der?

– Vi har som regering allerede investeret stort i uddannelser. Allerede da vi kom til sidste år, hvor vi sløjfede for rigtig mange penge besparelser fra den tidligere regering.

– Vi har fjernet det årlige omprioriteringsbidrag, vi har fjernet uddannelsesloftet, og vi har investeret i de humanistiske- og samfundsvidenskabelige uddannelser, som ellers stod over for kæmpe besparelser.

– Alt det har vi gjort, fordi vi tror på kvalitet i uddannelse. Men reklamer har ikke noget med uddannelse at gøre.

* Spørgsmål: Hensigten med reklamerne er vel at tiltrække unge mennesker til en bestemt uddannelse. Så hvad er problemet?

– Vi skal selvfølgelig hjælpe vores unge mennesker i deres uddannelsesvalg. Det gør vi også med en stærk vejledningsindsats, med brobygningsforløb og andet. Men jeg tror ikke, at vi bliver et bedre samfund af, at det ene gymnasium bekriger det andet med reklamer i den lokale biograf.

* Spørgsmål: Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange udtalt, at det er dumt at spare på uddannelserne. Hvordan hænger det sammen med det, regeringen nu har lagt op til?

– Det hænger rigtig godt sammen. Alene omprioriteringsbidraget beløb sig til 800 millioner kroner, som vi har fjernet. Vi har fulgt op på en række felter, hvor vi har vist, at vi ikke ønsker at spare på uddannelse. Og reklamer er ikke uddannelse.

Skuffelse hos støttepartier

Regeringens ambition om at hente 150 millioner kroner til politireformen fra uddannelser møder heller ikke jubel hos de tre støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

– Det er tudetosset, at det er uddannelserne, der skal spare, for at man kan få råd til et politiforlig, siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark.

– Uddannelserne har holdt rigtig hårdt for i sidste valgperiode, hvor man sparede milliarder på uddannelser samlet set.

– Nu har vi givet dem fred og stoppet besparelserne, og så giver det ingen mening at begynde på dem igen, så det vil SF have ud af en aftale, siger han.

Enhedslistens Rosa Lund, som er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget, siger:

– Politiet skal have flere ressourcer, ja. Men de skal ikke komme fra uddannelsesinstitutionerne.

– Uddannelse er jo netop afgørende for både at forebygge kriminalitet og resocialisering.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, var allerede mandag aften ude med kritik af den del af finansieringen.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), er ligeledes kritisk.

– Det virker, som om det bare er 100 millioner, man sparer på uddannelserne. Så er det selvfølgelig meget bekvemt at kalde det besparelser på markedsføringsbudgettet, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu