ANNONCE

Minister forlænger regler til den 1. marts 2021

9. december 2020 20:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Årsagen skal ses i et stigende smittetryk.

Minister forlænger regler til den 1. marts 2021
Transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du skal bære mundbind eller visir i al kollektiv transport, inklusive taxi, færger og på stationer over hele landet til den 1. marts 2021. Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Reglerne har været sådan siden den 22. august, og nu bliver de altså forlænget.

Ministeriet skriver, at reglerne gælder for personale, der ikke er helt afsondret fra passagerer og for alle passagerer og borgere.

Et stigende tryk

Årsagen skal ses i den stigning i smittetrykket, der for tiden lægger et stigende pres på det danske sundhedsvæsen.

– Vi ser en stor stigning i smitten lige nu, og med de næste måneders vinter er der brug for, at vi er ekstra opmærksomme også i den kollektive trafik, så vi kan få knækket smittekurven og holde smitten nede, siger transportminister, Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen.

– Kravet om at bruge mundbind eller visir er ligesom en række andre restriktioner blevet forlænget vinteren ud. For hvis vi ikke passer på og bliver ved med at holde afstand, spritte af og følge råd og vejledninger, så risikerer vi, at vi mister kontrollen med smittespredningen. Det gælder også i den kollektive trafik. Derfor er jeg også meget glad for, at passagererne i det store hele har taget kravet om mundbid og visir til sig og gjort det til en del af hverdagen, siger ministeren.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu