ANNONCE

Minister vil ændre på varmen: Dette bliver billigere

17. maj 2020 12:28 | Af: Newsbreak.dk

Billigere elvarme og grøn fjernvarme indgår i regeringens forslag til en klimahandlingsplan, som fremlægges onsdag.

Det skal være billigere at varme op med el og dyrere at varme op med sorte energikilder som olie og naturgas. Ændringen af afgifterne på de to typer varme indgår i det længe ventede forslag til den første klimahandlingsplan, som regeringen præsenterer på onsdag.

Det skriver Politiken søndag.

– Det vil virkelig fremme de eldrevne varmepumper, siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), som her løfter sløret for den del af forslaget til klimahandlingsplan, der handler om at sikre en omstilling til grøn varme.

Han vil ikke sætte tal på afgiftsændringerne.

Samtidig vil regeringen bruge 2,3 milliarder kroner i perioden 2020-2024 til forskellige initiativer, som skal få flere forbrugere til at skifte olie- og naturgasfyr ud med grønne løsninger som eldrevne varmepumper eller fjernvarme.

Der er i dag omkring 80.000 oliefyr og 380.000 naturgasfyr. Med den foreslåede pakke vil der stadig være flere hundrede tusinde tilbage i 2030. Både Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning har foreslået, at disse fyr bør være næsten helt udfaset i 2030, men Dan Jørgensen kalder regeringens forslag for “ret ambitiøst”.

– Det er en indsats, som mindst vil føre til en reduktion på 0,7 millioner tons CO2 i 2030. Det svarer til 250.000 færre benzin- eller dieselbiler. Vi vil bruge 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og gasfyr, og det betyder, at der vil være 20.000-40.000 færre oliefyr og 50.000-80.000 færre gasfyr, siger Dan Jørgensen.

Om denne del af planen siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard:

– Det er godt at komme i gang. Forslagene peger i den rigtige retning, men det er endnu ikke tilstrækkeligt.

Han ser i øvrigt “flere gode takter” i regeringens udspil.

Vær opmærksom på registrering

Henrik Lund er på samme linje. Han er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og en af hovedkræfterne bag Ingeniørforeningen IDA’s store klimaplan, som blev præsenteret for få dage siden.

– Det er overordentligt positivt at give den en skalle med grøn varmeforsyning og at sætte gang i udskiftning af olie. Men det skal kombineres med besparelser på energien. Hvis boligerne bliver bedre isoleret, kan de klare sig med lavere temperatur, og det gør varmepumper og fjernvarme mere effektive, siger Henrik Lund.

Varmes din bolig – eller sommerhus – primært op med el, kan der ligge tusindvis af kroner i besparelser på varmeregningen at vente på dig.

For mange huse er ikke korrekt registreret i BBR – Bygnings- og Boligregisteret – skriver Bolius.

I galleriet over artiklen kan du se, hvordan du selv kan få besparelsen, hvis du er berettiget.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu