Mistænkelig brand: Kæmpe efterforskning igang

21. april 2019 15:57 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En brandslukning har udviklet sig til en mystisk sag.

Tidligt søndag morgen blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt ud til en mistænkelig brand i byen Ruds Vedby, nærmere bestemt på Kalundborgvej 34.

Brandvæsenet har arbejdet med at slukke branden, men for politiet har de indledende undersøgelser vist sig ikke at give afgørende vished for, hvad der sket.

Politiet er netop nu massivt til stede i Ruds Vedby, hvor både hunde og droner er sat i aktion. Den store politiindsats skyldes, at det ikke er lykkedes at lokalisere huset 68-årige beboer.

Der har ellers været både politi og redningspersonale på stedet i flere timer, mens der er blevet foretaget en omfattende undersøgelse.

Hvis man har oplysninger i sagen, så kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu