Mistænkt anholdt efter brand i bygning

15. juni 2019 19:01 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Branden blev anmeldt lørdag eftermiddag.

Politiet efterforsker fortsat sagen. Video: Local Eyes.

En mand er lørdag blevet anholdt, sigtet for at påsætte en brand i en etageejendom på Roersvej i Odense. Det skriver TV2 Fyn. 

Se mere video hos Local Eyes.

Fyens.dk skriver, at brandvæsen og politi blev tilkaldt lørdag eftermiddag, da borgere opdagede, at der var brand i en opgang og en lejlighed på Roersvej.

Branden blev slukket uden problemer, og man kunne hurtigt herefter anholde en mistænkt.

– Vi får meget hurtigt en mistanke om, at branden er påsat, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til TV2 Fyn.dk.

Politiet ønsker ikke at fortælle mere om sagen til hverken TV2 Fyn eller Fyens.dk, da det eftersigende kan problematisere politiets efterforskning af sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu