Mistænkt anholdt: Stjernes datter måske kidnappet

8. november 2019 21:51 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet har ifølge amerikanske medier en konkret mistænkt i sagen om UFC-kæmperen Walt Harris' steddatters forsvinden.

Mistænkt anholdt: Stjernes datter måske kidnappet
Walt Harris' steddatter er stadig forsvundet, men nu er der en anholdt. Foto: Scanpix

Walt Harris har aflyst en planlagt kamp i ultimate fighting den 7. december, fordi hans steddatter Aniah Haley Blanchard stadig er forsvundet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Politiet i Alabama har tidligere i amerikanske medier udtalt, at der var tegn på, at der er sket hende en ondsindet handling.

Nu er der en konkret mistænkt ifølge WRBL, skriver BJPenn.com.

Walt og Angela Harris har af politiet fået at vide, at det betragtes som bevist, at datteren er blevet skadet.

Aniah, der er studerende på Southern Union State Community College, blev senest set den 24. oktober. Blandt andet på et overvågningskamera i en forretning. Politiet har senere fundet hendes bil i Montgomery, der ligger omtrent 90 kilometer væk.

Store dusører

UFC-stjernen stod offentligt frem, fordi præsidenten for UFC, Dana White, i en offentlig video udlovede en dusør på 25.000 dollar for alle, der kunne hjælpe med at finde Blanchard. Dusøren er siden steget til omtrent 105.000 dollar efter indsamling og tilsagn.

Politiet har fredag identificeret den mulige gerningsmand, der på baggrund af kaution var fri, og der er tale om en mand, som allerede er sigtet i en grov sag om kidnapning.

– Han er i øjeblikket ude mod kaution for sigtelser angående kidnapning og mordforsøg fra en anden retskreds. Han er at betragte som farlig og potentielt bevæbnet, lød det fra en talsmand ifølge TMZ.

Ude er måske så meget sagt. For kort efter kunne andre medier dog berette, at manden allerede natten til fredag lokal tid blev anholdt i staten Florida.

Walt Harris har selv kommenteret sagen på Instagram.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu