ANNONCE

Mistænkt vil ikke melde sig: Politiet svarer igen

22. november 2019 15:34 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 24-årige Mohamad Marwan Shikhani, som er mistænkt for at have besiddet et skydevåben.

Mistænkt vil ikke melde sig: Politiet svarer igen
Politiet efterlyser 24-årige Mohamad Marwan Shikhani. Foto: Politiet.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde den 24-årige Mohamad Marwan Shikhani fra Greve, som mistænkt i en sag om besiddelse af et skydevåben.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Mohamad Marwan Shikhani har været efterlyst af politiet i to måneder, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham.

Den efterlyste ved, at politiet ønsker at tale med ham, men han har tilkendegivet, at han ikke ønsker at melde sig.

Derfor billede

Politiet offentliggør derfor nu et billede af ham i håbet om, at borgerne kan hjælpe politiet med oplysninger, som kan at finde frem til manden.

Han menes at færdes dagligt i Hundige-området i Greve.

Mohamad Marwan Shikhani beskrives som: Mand, 24 år gammel og 181 centimeter høj. Han er kraftig af bygning og har brune øjne.

“Politiet vurderer ikke Mohamad Marwan Shikhani som værende farlig”, står der i pressemeddelelsen.

Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger om, hvor Mohamad Marwan Shikhani befinder sig.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu