ANNONCE

Mistede herredømmet: Bil væltede om på taget

26. marts 2020 09:58 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En fører mistede herredømmet over sin bil, der endte på hovedet på en mark.

Klokken 21.17 blev en alvorlig ulykke anmeldt til Østjyllands Politi.

En fører havde mistet herredømmet over sin bil på Gammel Landevej i Spørring i nærheden af Trige, hvilket resulterede i, at vedkommende kørte af vejen.

Artiklen fortsætter efter videoen

– Føreren mistede herredømmet og er kørt over i modsatte vejbane, hvor han er kørt i grøften, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til Newsbreak.dk.

Bilen er herefter væltet rundt, så den er endt på taget.

I bilen sad føreren og en passager.

– Føreren og passageren blev kørt på sygehuset, siger kommunikationsrådgiveren.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu