Mobilapp leder kvinde til sin døde mand

25. december 2016 14:23 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Politiet siger, at han aldrig var blevet fundet, hvis hans kone ikke selv havde været ude og lede efter ham.

Mobilapp leder kvinde til sin døde mand
En kvinde ledte efter hendes mand med en app. Hvad hun fandt var forfærdeligt. Arkivfoto: SCANPIX

Hendes mand kom ikke hjem en aften. Efter at have meldt ham savnet valgte hun selv at lede efter ham ved hjælp af en app, der minder om “Find min iPhone”. Men hvad hun fandt var forfærdeligt. Det skriver det amerikanske medie Huffington Post.

Jayesh Patel fra Pacifica i den amerikanske stat Californien, blev sidst set i live den 16. december omkring klokken 22. Da den 49-årige mand ikke kom hjem, kontaktede hans hustru politiet for at melde ham savnet.

Næste dag valgte Patels hustru at bruge en mobilapp til at finde sin mands mobiltelefon. Og det var heldigt hun gjorde det, for myndighederne siger, at ellers var han aldrig blevet fundet.

– Han blev fundet i et område omringet af hegn, træer og buske, som ikke var synligt fra vejen eller motorvejen, siger en talsperson for Californiens vejpatrulje for Redwood City, Art Montiel, og fortsætter:

– Han ville ikke være blevet fundet, hvis ikke hans hustru havde ledt efter ham.

Bil faldt 10 meter

Politiet er ikke helt sikker på, hvilken hvilken app kvinden brugte. Men GPS-sporet førte hende til en rampe mellem to motorveje. Her fandt hun mandens ødelagte Mercedes med ham indeni.

Politi og brandvæsen nåede stedet omkring klokken 12. Patel blev erklæret død efter redningspersonale havde fået ham ud af bilen.

Efter en undersøgelse af ulykken tyder det på, at Patel kørte på motorvejen, da han mistede kontrollen over bilen og kørte ind i et autoværn i venstre side af vejen. Kollisionen fik bilen til at køre over autoværnet og falde 10 meter.

Folk ærer Patel på en online mindehøjtidelighed. Her bliver han beskrevet som en “hengiven mand”, “familiens mand” og “en der berørte mange liv”.

– Jeg vil altid huske din medfølelse, dit mod og dit ønske om altid at gøre det rigtige. Du vil altid være min ven, har en skrevet på siden.

Ulykken efterforskes stadig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu